Handelsbetingelser
1. Generelt
Vilkårene i indeværende skrivelse er gældende for alle aftaler om levering af ydelser, i enhver form, fra Websire og dennes eventuelt tilknyttede selskaber.
Indeværende betingelser kan kun afviges, såfremt Websire skriftligt bekræfter dette, efter skriftlig anmodning fra kunden.
Ved indgåelse af aftale er denne uopsigelig og ikke annullerbar fra kundens side.
Kunden er på intet tidspunkt berettiget til at videreforhandle Websire’s ydelser, uden forudgående skriftlig godkendelse fra Websire. Dette gælder dog ikke nominerede medie- og reklamebureauer.
2. Priser
Alle priser i Websire’s portefølje, tilbud mv. er som udgangspunkt angivet eksl. moms (25%). Der tages forbehold for regulering i priser, der ikke er påvirkede af Websire.
3. Levering fra kunden
Kunden skal levere filer/materiale efter specifikation fra Websire. Det er til enhver tid kundens ansvar at levere login til fx hjemmeside, dk-hostmaster, DNS, FTP, Google-konti mv. straks efter aftalens indgåelse.
Kunden er jf. indeværende blevet gjort bekendt med, at en undladelse af at levere relevante tekniske logins og informationer (som bl.a. ovenstående), ikke berettiger en opsigelse af aftalen, og den aftalte periode korrigeres ikke på baggrund af dette.
Fremkommer materialet i en stand, hvor det ikke opfylder de angivne specifikationer, er det kundens ansvar at bringe dette i orden, inden for maksimal 14 dage fra skriftlig henvendelse fra Websire.
Al reklamemateriale skal overholde de internationale kodekser og regler for markedsføring.
4. Aftalens indhold
Skulle der imod forventning være fejl i det angivne i tilbuddet, kontrakten eller ordrebekræftelsen, skal dette straks tilkendegives overfor Websire.
Websire forbeholder sig ret til at ændre samtlige vilkår i aftalen, såfremt aftalen med udbydere og leverandører ændres.
5. Prototype tilbud
Vi ønsker at være så klare som muligt omkring vores handelsbetingelser vedrørende brugen af det design, som vi udvikler for vores kunder. Det er vigtigt at bemærke, at hvis vores kunde vælger at bruge det design, som vi har udviklet, men lader en anden udvikler stå for implementering og produktion, vil det stadig udgøre 100% af det aftalte beløb.
Vi vil gerne understrege, at det ikke er tilladt at overdrage eller videresælge vores design til en anden udvikler uden vores skriftlige samtykke. Hvis vores kunde ønsker at bruge en anden udvikler til at implementere designet, skal dette aftales på forhånd og godkendes af os.
6. Betaling
Betalingsbetingelser er anført i ordrebekræftelsen.
Websire forbeholder sig ret til opkrævning af omkostningsdækkende administrationsgebyr.
Ved for sen betaling beregnes renter med 2% pr. påbegyndt måned fra forfaldsdato. Websire forbeholder sig ret til at ændre betalingsbetingelser, såfremt der fremkommer oplysninger om kundens eventuelle manglende betalingsevne.
Enhver forsinkelse af betalinger berettiger Websire til straks at ophæve alle indgåede aftaler med kunden.
Kunden er jf. indeværende blevet gjort bekendt med, at en undladelse af at levere betalinger til tiden, ikke berettiger en opsigelse af aftalen fra kundens side, og den aftalte periode korrigeres ikke på baggrund af dette.
7. Opsigelse
Ved indgåelse af aftale er denne bindende i 12 måneder, medmindre andet er angivet i aftalen. Aftalen skal opsiges skriftligt ved mail til info@websire.dk.
Såfremt aftalen ikke opsiges med mindst 3 måneders varsel før udløb, fornys aftalen automatisk i 12 måneder.
Websire er til enhver tid berettiget til at opsige aftalen med 3 måneders varsel.
Såfremt betalingen af kundens leverance er opdelt i rater, og kunden ikke overholder de aftalte betalingsbetingelser, forfalder det samlede ordrebeløb straks.
8. Ansvar
Websire påtager sig på intet tidspunkt ansvar for kundens/brugerens eventuelt manglende forståelse og/eller kundskaber i forbindelse med de aftalte ydelser og tilhørende systemer, samt disses anvendelse.
Kampagnen kører i den skriftligt aftalte periode. Websire er ikke ansvarlig for ændringer der er forårsaget af udefrakommende hændelser som strejke, lockout, driftsproblemer, uroligheder, blokader, force majeure og lignende.
Websire er på ingen måde forpligtet til at betale erstatning af nogen art, på baggrund af ovenstående tilfælde.
Ansvar vedrørende databeskyttelseslovgivning
Websire fraskriver sig ethvert ansvar for overensstemmelse med databeskyttelseslovgivning, inklusive General Data Protection Regulation (GDPR), i forbindelse med de ydelser og hjemmesider, der leveres til kunden. Det er kundens ansvar at sikre, at anvendelsen af disse ydelser og hjemmesider overholder alle relevante databeskyttelses- og privatlivslove. Dette omfatter ansvar for håndtering af personlige data, herunder indsamling, brug, opbevaring, og overførsel af sådanne data, samt administration af cookies og tilsvarende teknologier.
Kunden skal desuden sikre, at alle nødvendige samtykker er indhentet, og at alle krav til information og oplysningspligt i henhold til gældende lovgivning er opfyldt. Websire påtager sig ikke ansvar for nogen form for direkte eller indirekte skader, herunder men ikke begrænset til følgeskader eller straffeskader, der måtte opstå som følge af kundens manglende overholdelse af gældende databeskyttelseslovgivning.
Websire | Søndre alle 34, 6070 Christiansfeld, Danmark | CVR: 42879576